Derby/Ungfugleshow 2004

 

Lørdag den 12. juni 2004 afholdt Kreds 1, 2 og 3 det årlige Derby og ungfugle Show. På grund af EU valget kunne det planlagte udstillingslokale ikke anvendes, men med Bent Andreasens hjælp blev udstillingen gennemført i " Dus med Dyrenes" tidligere forretningslokale i Hillerød. Et godt lokale, der gav rammen for en rigtig vellykket udstilling, der begyndte med et veldækket morgenbord. En stor tak til Lars Voss og Bent Andreasens koner der gennem hele dagen stille og ubemærket servicerede os alle på bedste vis.

Der var fremmødt 208 fugle fordelt på 17 udstillere, heraf tre juniormedlemmer, som den tyske dommer Sven Fredrichs skulle bedømme. 208 fremmødte fugle, rigtig mange af virkelig god kvalitet tegner godt for det kommende DM. Alt forløb perfekt - ja selv antallet af udefra kommende tilskuere var tilfredsstillende - så vi fik alle en hyggelig dag og glæder os allerede til Storstrøms Undulat Show arrangeret af Kreds 1, 2 og 3 den 28. august i Hunseby. Alwin Boss var udstillingsleder, Lars Voss oversatte dommerens kommentarer.

                                                                              

   

   

  

 

Når alle fugle er indleveret, bliver de sat op på udstillingsreolerne, så de står placeret der hvor de hører hjemme. Når dette er færdigt, spiser vi morgenmad. Inden bedømmelsen ser en dyrlæge samtlige fugle efter for eventuelle sygdomme eller andre fejl, der gør, at fuglene ikke må udstilles.

Derefter starter bedømmelsen med at dommeren dømmer ungfuglene. Først findes bedste han, så bedste hun og til sidst bedste ungfugl på skuet. Ligeledes findes bedste junior ungfugl.

 

   

   

   

Ovenstående billeder fra bedømmelsen.

 

 

   

  

  • Billede 1. Bent Andreasen & Lars Voss, bedste ungfugl på skuet isabel grågrøn hun.

  • Billede 2. Jørgen Larsen, bedste unge han normaltegnet grågrøn.

  • Billede 3. Jacob Sørensen, bedste junior ungfugl på skuet australsk broget himmelblå hun.

  • Billede 4. Den glade vinder får overrakt pokal af Lars Voss for bedste juniorfugl på skuet for sin australsk brogede fugl.

 

 

Efter bedømmelsen af ungfuglene gik vi over til bedømmelsen af Derby fuglene, først hanner, derefter hunner, for til sidst at finde bedste fugl i Derby Showet. Dette blev Betty & Svend-Aage Knudsen med en skyggevinget grågrøn hun. Han var oppe mod en grå han fra Finn Hansen.

 

 

      

 

  • Billede 1. Svend-Aage med sin skyggevingede grågrønne hun der blev bedste fugl i Derby Showet. 

  • Billede 2. Samme fugl.

  • Billede 3. Finn Hansen's bedste han i Derby Showet. 

 

Side 2  Side 3

Køb dine undulater hos et medlem af DUK

 

info@dukkreds2.dk

Til top


Dette Websted blev sidst opdateret 10-02-2008